Erik Flyvholm - kandidat til Folketinget 2026

Erfaring. Udvikling. Nærhed.

Nordvestjylland i sikre hænder.

Stem personligt på Erik Flyvholm (V) ved Folketingsvalget den 24. marts.

Erfaring med retning
I 24 år har jeg været borgmester i Lemvig Kommune.
Jeg ved, hvad politiske beslutninger betyder for familier, virksomheder og lokalsamfund.
Jeg har arbejdet med erhverv, klima, kystbeskyttelse og velfærd – og jeg kender Nordvestjyllands styrker og udfordringer.
Nu vil jeg bruge min erfaring til at sikre, at vi ikke bare bliver hørt, men får reel indflydelse på Christiansborg.
Vi bor i en fantastisk del af Danmark. Den skal vi udvikle – ikke afvikle.

Derfor stiller jeg op til Folketinget

Vi bor i en del af landet, hvor tingene ikke kommer af sig selv.

Arbejdspladser, uddannelser, sundhed og infrastruktur kræver, at nogen bliver ved med at kæmpe for dem.

Jeg stiller op, fordi jeg mener, at Nordvestjylland skal fylde mere i de beslutninger, der bliver truffet på Christiansborg.

Vi har stærke virksomheder, dygtige mennesker og fantastiske naturværdier. Men det kræver politisk vilje at sikre, at udviklingen også sker her - og ikke kun i de større byer.

Den indstilling vil jeg tage med mig til Christiansborg.

“Jeg stiller op, fordi Nordvestjylland skal have en stemme på Christiansborg, der både kender området – og ved, hvordan man skaber resultater.”

Tre klare prioriteter:

Arbejdspladser og udvikling - med lokalværdi.
Nordvestjylland skal ikke være udkant. Vi skal være foregangsområde.

Den grønne energi, vi producerer, skal skabe lokale arbejdspladser og udvikling – ikke bare sendes videre til resten af landet. Offshore, fødevarer, fiskeri og vores mange små og mellemstore virksomheder er styrkepositioner, vi skal bygge videre på.

I en verden med mere usikkerhed er det også et spørgsmål om forsyningssikkerhed og selvstændighed. Vi skal kunne producere energi og fødevarer – og skabe værdier – her i landet.

Job skaber bosætning. Bosætning skaber liv i skoler, foreninger og lokalsamfund.

Derfor er det afgørende, at mere af værdien fra den udvikling, vi skaber, også bliver i Nordvestjylland.

Tryghed i hverdagen – også når der er langt
Tryghed er ikke en selvfølge, når afstandene er store.

Alle skal have adgang til en praktiserende læge. Behandling skal så tæt på borgeren som muligt. Og vi skal vise respekt for dem, der hver dag får vores samfund til at fungere – lærere, sygeplejersker, sosu’er og politibetjente – ved at give dem mere tid til deres kerneopgave og mindre bureaukrati.

Men tryghed handler også om vores hjem og lokalsamfund. Kystsikring og klimaløsninger er afgørende for både boliger, virksomheder og fremtidige generationer langs vores kyster.

Tryghedspolitik skal give mening i en nordvestjysk virkelighed – hvor afstande, natur og hverdagsliv ser anderledes ud end i de største byer.

Det gode liv i hele landet
Nordvestjylland skal være et sted, hvor man kan arbejde, drive virksomhed, stifte familie og blive gammel.
Det kræver arbejdspladser – også til begge i en familie. Derfor skal vi skabe bedre muligheder for både lokale job og ægtefællejob, så flere kan vælge vores område til.

Flere statslige arbejdspladser skal placeres, hvor det giver mening – også uden for de største byer.
Samtidig skal natur og turisme udvikles i balance.

Vi skal kunne leve af vores natur – og leve med den.

Udvikling handler i sidste ende om at gøre det lettere at vælge Nordvestjylland til – og blive her.


Erik Flyvholm – kort CV

  • Født: 1962

  • Bopæl: Harboøre

  • Familie: Gift og far til 4 børn

  • Parti: Venstre

Erfaring

  • Borgmester i Lemvig Kommune siden 2007

  • Borgmester i Thyborøn-Harboøre Kommune 2002–2006

  • Viceborgmester i Thyborøn-Harboøre Kommune 1998–2002

  • Over 20 års erfaring med politisk ledelse og lokal udvikling

Erhverv

  • Borgmester siden 2002

  • Civiløkonom, Bang & Olufsen (1988–2002)

  • Fisker (1982)

Uddannelse

  • Civiløkonom

Udvalgte tillidshverv

  • Næstformand, Thyborøn Havn

  • Formand, Nordvestjysk Brandvæsen

  • Bestyrelsesmedlem, Destination Nordvestkysten

  • Formand for KL’s internationale udvalg og dansk delegation i Bruxelles

  • Bestyrelsesmedlem i KL

Flyvholm i Folketinget

Nordvestjylland skal ikke bare høres - vi skal have indflydelse.

Derfor håber jeg, du vil støtte mig ved folketingsvalget.

Sæt dit personlige kryds ved Erik Flyvholm (V)

- og stem Flyvholm i Folketinget.

6. oktober 2026 20:05

Kamerarullen fra Folketingets åbning 📸

6. oktober 2026 18:50

Tak til Søren I dag stopper Søren Gade som formand for Folketinget. Søren har gennem mange år ydet en stor indsats for Danmark, for Venstre og for det danske folkestyre. Han er en mand med et stærkt…

6. oktober 2026 18:23

Kom med til Folketingets åbning 🥳

5. oktober 2026 15:41

Stort tillykke til Stephanie, der er blevet valgt som formand for Statsrevisorerne 🥳 Statsrevisorerne har blandt andet til opgave at kontrollere statens udgifter og sikre, at skatteborgernes penge bliver…

5. oktober 2026 13:21

Giv et 👍 hvis du heller ikke mener, at Danmark skal hente olie og gas fra Mellemøsten! Vi har flere gange stillet klimaminister Samira Nawa et helt simpelt spørgsmål: Vil regeringen hellere importere…

3. oktober 2026 13:50

Mærk på dine bryster. Mærk efter og undersøg om der er noget der er anderledes end det plejer. Det er Lyserød lørdag, og vi støtter op om brysterne 🎀

2. oktober 2026 14:55

Hvad venter vi egentligt på? Lad os få ændret loven 👍

1. oktober 2026 11:55

Stort tillykke til Pernille Beckmann, som har vundet Altingets Tingpris 2026 🥳 Pernille har været borgmester i Greve siden 2014, og vinder prisen for sin måde at kommunikere til sine vælgere på. Derudover…

1. oktober 2026 10:40

Med et snuptag vil danskere miste tusindvis af kroner, når den røde regering indfører deres snigerskat 🥶